Fortiden er svaret på fremtidens udfordringer 

DEL:
Copied!

En markedsundersøgelse kortlægger, at danske virksomheder tænker meget traditionelt, når det kommer til effektivitet og kreativitet. 1.500 respondenter fra 12 forskellige lande har løftet sløret for deres største igangværende it-projekter: Det handler over en bred kam om opgraderinger og risikobekæmpelse. Undersøgelsen, der er udført af IDG på vegne af Dell Technologies og Intel, afdækker mellemstore virksomheders syn på en række emner relateret til it og konkurrenceevne. Blandt deltagerlandene er Danmark, Norge og Sverige. Alle respondenter er direkte involveret i beslutninger vedrørende indkøb af it-løsninger, og mere end 80 % af dem arbejder med den daglige it-drift.

Traditionel tilgang kan koste på fleksibiliteten  

“Vi vil udvide den interne it-afdeling”. Sådan svarer mere end halvdelen (51 %) af de mellemstore, danske virksomheder på spørgsmålet om, hvordan de planlægger at øge virksomhedens kreativitet og effektivitet i fremtiden. Det er en temmelig traditionel måde at tænke it-infrastruktur på, og det kan undre i vores digitale tidsalder. Agile virksomheder, der formår at tænke kreativt og ud af boksen, lægger sig i front på det globale marked. Det ser ud til at halte lidt med nytænkningen ift. fremtids-tuning af de mellemstore virksomheders it-platform herhjemme. Desværre scorer Danmark allerlavest blandt samtlige europæiske lande i undersøgelsen, når det kommer til at vælge en ”cloud-first”-baseret løsning.

Abonnementsmodeller og en mobil arbejdsstyrke skal sikre produktiviteten  

Til gengæld er Danmark et af de lande, hvor samtlige adspurgte virksomheder i undersøgelsen faktisk har ambitioner om, at deres it-platform skal gøre dem mere kreative og effektive fremover. Blandt de konkrete planer for at realisere ambitionerne er de mest populære:

  • Abonnementsmodel for hardware og tjenester (49 %)
  • Modernisering af software og systemer (41 %)
  • Større brug af mobile enheder (34 %)1

På plussiden er brugen af Device-as-a-Service, dvs. hardware-leasing og øget mobilisering af medarbejderstyrken. Den type progressive tiltag kan medvirke at fremtidssikre de mellemstore, danske virksomheders konkurrenceevne.

Opgraderinger og risikobekæmpelse i pipelinen

På spørgsmålet om, hvilke større it-projekter de danske virksomheder har på programmet, går de samme svar igen over hele linjen: Opgraderinger og sikkerhed. Både serversoftware og hardware står for at skulle opgraderes i lige over halvdelen (51 %) af de mellemstore, danske virksomheder i undersøgelsen. Det tredjehyppigste store it-projekt i pipelinen blandt undersøgelsesdeltagerne herhjemme er ændringer i sikkerhedsprocedurerne. Målet er at minimere systemernes sårbarhed og samtidig optimere evnen til at bekæmpe indkommende risici.

Dette er sidste artikel om it og konkurrencedygtighed blandt mellemstore virksomheder i denne omgang. Alle artiklerne er baseret på en markedsundersøgelse, som er gennemført af IDG på vegne af Intel og Dell Technologies i 12 lande, herunder Skandinavien. Den fokuserer på de mellemstore virksomheders syn på fordele og udfordringer forbundet med it.

Læs første blog om de største trusler mod mellemstore virksomheders konkurrenceevne her. 

Læs anden blog om danske virksomheder der halter bagefter, når det kommer til cloud-løsninger her. 

Læs tredje blog om de mellemstore, danske virksomheders største it-bekymringer her.

Læs fjerde blog om it og de mellemstore virksomheders vigtigste konkurrenceværktøj her. 

Har du lyst til at læse hele rapporten, kan du downloade den herunder.

1 Deltagerne kunne vælge et ubegrænset antal svarmuligheder

Ønsker du at få indsigt og inspiration fra vores eksperter leveret direkte til din indbakke, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Læs mere

Relaterede indlæg

Hent flere